00:00-00:19 Det er en podcast om rumnationen Danmark og de danske rumaktiviteter inden for både teknologi, forskning og forretning. 00:19-00:21 Jeg hedder Tina Ibsen. 00:21-00:22 Og jeg hedder Anders Høgh Nissen. 00:22-00:25 Spænd sælen og start nedtællingen. Vi er klar til afføring. 00:25-00:29 3, 2, 1, 0, og løft op. 00:29-00:33 Roger, 0, 0, og jeg føler mig fint. 00:33-00:39 Velkommen til Rumsnak, hvor vi denne gang lukker sæsonen af med et kig tilbage på rumåret 2024. 00:39-00:48 Ja, det er nemlig blevet tid til vores jule- og nytårspause, hvor vi fylder brændstoftankene op og gør klar til næste års podcastmissioner. 00:48-00:52 Men det er jo også en form for rumsnakstradition, at vi lukker sæsonen af med en slags bonus. 00:52-00:55 Og denne gang er det altså 2024 Greatest Sponsor. 00:55-01:00 Det er Spaceshits, hvor vi har udvalgt årets rummission, årets forskningsresultat og meget, meget mere. 01:00-01:06 Jeg var super spændt på, om det kunne lade sig gøre at sige Spaceshits, uden at det lød som Spaceshits. 01:06-01:09 Ja, nej. Jeg er professioned. 01:09-01:14 Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad du har valgt, Tina, i kategorierne. 01:14-01:18 Vi har faktisk gjort det sådan, at vi har aftalt en masse kategorier, men holdt det hemmeligt for hinanden. 01:18-01:23 Hvem og hvad vi har valgt som vinderne eller vores valg inden for de her forskellige kategorier. 01:23-01:25 Ja, så forhåbentlig bliver det både en hyggekategorie. 01:25-01:31 Det er en overraskende samtale. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske, så jeg tænker, skal vi ikke bare gøre det? 01:31-01:32 Alt er som det plejer. 01:32-01:35 Alt er som det plejer. Jeg hedder Tina Ibsen. 01:35-01:37 Og jeg hedder Anders Høgh Nissen. Velkommen til. 01:37-01:52 Og denne her gang, der markerer vi altså sæsonen og årets afslutning med at kåre hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier. 01:55-02:04 Og der er også en kategori, vi kalder for lytternes valg. 02:04-02:10 Og så kan vi altså også på forhånd advare om, at der bliver altså også plads til lidt navlepilleri, især i den anden del af vores tilbagekig. 02:10-02:19 Men Anders, skal du ikke som quizmaster eller kategoriner derovre lige løbe kategorierne igennem? 02:19-02:24 Selvom du lige har kaldt mig kategoriner, så skal jeg nok gå igennem kategorierne. 02:25-02:27 De er i den rækkefølge, vi tager dem herinde i studiet. 02:27-02:29 Men inden du gør det, så skal jeg lige sige... 02:29-02:43 Sidder man nu derude og er en generation, som ikke er vokset op med lykkehjulet på tv, så var det altså lykkehjulet, Tina lige lød som her. 02:43-03:01 Nå, kategorierne er årets opsendelse, årets rummission, årets rumforskningsresultat, årets rumperson, årets rumbonus, det er sådan lidt en blandingskategori, det kan være hvad som helst, sådan en kategori skal man også altid have, og så er altså lytternes bud på årets rumhistorie. 03:01-03:20 Og så har vi vores egne navlepillerkategorier, som er årets favoritepisode af Rumstark eller Rumnyt, for den tags skyld, årets rumstark nyhed fra 2024, og så årets rumrelaterede julegaveønske, hvis man nu sidder derude og lytter med og har lyst til at skynde sig ud og købe en gave til redaktionen. 03:20-03:22 Jeg siger bare, at det er en mulighed. 03:22-03:24 Og så slutter vi af med den tiende kategori, som er... 03:24-03:27 Hvad ser vi mest frem til i rumåret 2025? 03:27-03:35 Og jeg skal måske lige gentage, at vi jo altså som sagt har aftalt kategorierne på forhånd, men vi ikke har sagt noget til hinanden om, hvad vi har valgt. 03:35-03:37 Så det kan jo sagtens være, at vi har valgt noget af det samme. 03:37-03:43 Det finder vi jo altså så ud af de næste halvtime, 45 minutter, når vi gennemgår kategorierne sammen med jer. 03:43-03:52 Det er måske også lige værd at nævne, at vi altså har tilladt at kigge ud i hele verden, og faktisk også resten af universet, og altså ikke bare i Danmark, som vi jo normalt har fokus på. 03:52-03:54 Men Anders, jeg tænker, at vi sådan her... 03:54-04:01 Jeg tænker, at vi sådan her skiftes til at være den, der først vælger, så det ikke er en, der vælger hinanden, så den anden kan sige, det har jeg jo også valgt, du har også ret. 04:01-04:03 Selvom, det kunne vi jo godt sige. 04:03-04:06 Hvis du nu bare sad de næste halve timer og sagde, du har ret, Tina. 04:06-04:08 Det er jeg enig i. 04:08-04:09 Det er jo det, jeg plejer at gøre. 04:09-04:10 Det er det. 04:10-04:12 Nå, men jeg synes, det er en god idé, at vi skiftes. 04:12-04:19 Så jeg synes bare, at vi går i gang, og så ser vi, hvordan det går, og vi lægger ud med kategorien Årets Opsendelse. 04:24-04:30 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1. 04:30-04:31 Værsgo. 04:31-04:33 Vi skal til USA. 04:33-04:35 Det kommer som en totalt chok. 04:35-04:42 Ja, og måske heller ikke overraskende, så har jeg valgt Europa Clipper-missionen som Årets Opsendelse. 04:42-04:47 Man kan sige, at måske var det ikke, fordi opsendelsen var noget særligt. 04:47-04:50 Det var jo bare en Falcon Heavy-raket over fra Cape Canaveral, SpaceX. 04:50-04:54 Det sker jo nærmest hver uge, inden en Falcon-raket, bliver sendt op i hvert fald. 04:54-05:02 Men jeg synes bare, at Europa Clipper er sådan en cool mission, at den skulle have lidt opmærksomhed. 05:02-05:07 Fortæl mig lige kort igen, eller fortæl lytterne Europa Clipper-missionen, hvad alt den skal. 05:07-05:13 Ja, den bliver opsendt den 1. oktober 2024, og målet med den er, at den skal til Jupiters måne, Europa. 05:13-05:18 Og det, den skal, det er, at den skal lave en masse tætte forbiflyvninger og finde ud af mere om den her ismåne. 05:18-05:24 Så Europa er jo sådan, det er en af de her fire store galileiske måner, som Jupiter har. 05:24-05:32 Og den er dækket af sådan en tyk lag af is, og man mener på grund af tidevandskræfter, altså tyngdekræfter fra Jupiter, at så bliver den her planet ældet varm. 05:32-05:36 Så under det her tykke lag af is, der er der et flydende hav af vand. 05:36-05:42 Og der må man også gerne finde ud af, jamen, når vi nu har flydende vand, kunne vi så også have mulighed for, måske der kunne være liv her. 05:42-05:49 Fordi noget af det, man kan se på Europas overflade, det er, at den er ret glat. 05:49-05:55 Og det er altid sådan, når man ser glatte overflader, så taler det om, at den her overflade er blevet fornyet på en eller anden måde. 05:55-05:59 Der må foregå en eller anden form for geologiske aktiviteter, eller et eller andet andet. 05:59-06:02 Og samtidig så ser man også på Europas nogle voldsomt store sprækker. 06:02-06:09 Så man tror simpelthen, at den her is sprækker, lader noget vand komme til overfladen, og det her vand lægger sig så som sådan et fornyet is. 06:09-06:15 Så hvis der sker meteornedslag, eller lignende deroppe, så bliver sporene fra det langsomt slettet. 06:15-06:18 Så det taler om, at der er en aktivitet på den her måne. 06:18-06:19 Og det er jo noget, man meget gerne vil undersøge. 06:20-06:30 Vi skal jo bare væbne os lidt med tålmodighed, fordi det er jo først i 2030'erne, at Europa Clipper, det er ikke helt så nemt at sige, Europa Clipper faktisk når ud til Jupiter-systemet. 06:30-06:34 Selvom opsendelsen var her i 2024, så går der et stykke tid, før vi ser nogle resultater. 06:34-06:38 Så er det jo meget sjovt, som du sagde, at den så skal ud og drøne forbi 50 gange. 06:38-06:39 Ja, præcis. 06:39-06:45 Så meget hurtigt og kort, fordi den skal helst ikke ind og alt for meget udsættes for magnetisk stråling og den slags. 06:45-06:48 Nej, det er jo det, som også er det store spørgsmål. 06:48-06:52 Altså herinde så tæt på Jupiter, som Europa, der ligger, der er der meget voldsomt høj stråling. 06:52-07:01 Det var for os også et af de forskningsresultater, vi har talt om i år, at det så ud som om strålingen, selvom den var høj, ikke var sådan en lille fordel, så der var mere stråling nogle steder på Europa end andre. 07:01-07:06 Men uanset hvad, så er der høj stråling, og det er ikke godt, når man er en lille rumsonde. 07:06-07:08 Nej, vi håber, den klarer sig derude. 07:08-07:08 Det gør vi. 07:08-07:10 Hvad med dig, Anders? Hvad har du taget med? 07:10-07:17 Det her, det er jo virkelig en af de svære kategorier, fordi der er sket så meget i 2024. 07:17-07:18 Altså det har virkelig været svært at vælge. 07:18-07:23 Så jeg har valgt at omgå vanskeligheden og snytte lidt. 07:23-07:25 Allerede første kategori. 07:25-07:27 Allerede første kategori. 07:27-07:31 Så jeg har faktisk i stedet for at vælge en opsendelse, så har jeg valgt en landing. 07:31-07:34 Og du kan jo gætte tre gange, hvad det er for en landing. 07:34-07:37 Vi kender jo en, der landede i foråret. 07:37-07:38 Var det det? 07:38-07:39 Nej. 07:39-07:41 Er det noget mere tækkigt? 07:41-07:42 Det er noget mere tækkigt. 07:42-07:47 Så jeg har valgt, da Starship Super Heavy Boosteren her, den 13. 07:47-07:53 oktober blev grebet af landingstårnet igen, efter den havde sendt raketten til værst derovre. 07:53-08:16 Og det er jo, det talte vi jo også om dengang det skete, at det er stadigvæk en crazy videosekvens at se den her kæmpestore boostercylinder komme tilbage på den her søjle af ild og så manøvrere i luften lige så fantastisk og præcis ned til det her tårn, der så med sådan fire fangearme sådan lukker sig om det og griber den. 08:16-08:17 Det ser helt vildt ud. 08:17-08:24 Og man kan også se på videosekvenserne fra SpaceX's Mission Control, at folk er helt oppe at køre. 08:24-08:26 Altså det er virkelig sejt. 08:26-08:31 Jeg tror sidste gang der var noget sådan, synes jeg, lige så imponerende, det var det de havde de her to. 08:31-08:38 Det er de første gang de prøvede Falcon Heavy, som jo har flere af de her boosterer, hvor de havde de her to boosterer, der landede fuldstændig simultant samtidig ved siden af hinanden. 08:38-08:40 Det var også ret imponerende. 08:40-08:45 Og så er det jo også meget sjovt, som vi talte om i en efterfølgende episode, tror jeg det var. 08:45-08:55 Der var kommet en historie frem om, på baggrunden af en lydfil, som måske ikke startede fra et eller andet videomøde, som Mosk havde været med i, og som han måtte komme til at dele, mere eller mindre bevidst. 08:55-09:04 Men der kunne man i hvert fald høre nogle SpaceX-teknikere tale om, at de havde været et sekund fra at lave en abort-mission på den der landing, og bare lade den styre den ned i nærheden. 09:04-09:08 Men når de så valgte at sige, vi tror på det, for den kan godt, og det kunne så også. 09:08-09:10 Og det ser super fedt ud. 09:10-09:15 Og ja, jeg ved godt, det er snyd, fordi det var en landing og ikke en opsendelse, men det var jo en forbindelse med en opsendelse. 09:15-09:20 Og når slutter opsendelsen egentlig, hvis man skulle spørge filosofisk og eksistentielt, det tager vi en anden god gang. 09:20-09:22 Men i hvert fald er det det, jeg har valgt. 09:22-09:23 Okay. 09:23-09:30 Jamen, det var et fint forkert svar til den første kategori her. 09:30-09:35 Så synes jeg, du skal have lov til at lægge ud med årets rummission, som er næste kategori. 09:35-09:39 Okay. Årets rummission er... 09:39-09:43 Og nu må du ikke bare vælge et eller andet, der ikke er en rummission, fordi der er et eller andet, der er sket. 09:43-09:44 Nu skal det være en reelt rummission. 09:44-09:49 Okay. Det, jeg har tænkt mig at sige, så kan du fortælle mig, om det var rigtigt at lege bagefter. 09:49-09:53 Det er jo virkelig, virkelig svært at vælge. 09:53-09:54 Men jeg har fundet en. 09:54-09:57 Og nu gør vi det på den måde, at du får tre ledetråde. 09:57-10:00 Og så ser vi, om du kan gætte, hvad det er, jeg har valgt. 10:00-10:01 Er det okay? 10:01-10:03 Så det bliver sådan lidt interaktivt. 10:03-10:04 Lidt quiz, bare fordi. 10:04-10:05 Lidt quiz, fordi jeg kan. 10:05-10:08 Okay. Den første, der bliver jeg virkelig imponeret, hvis du fanger den. 10:08-10:17 Men tre af instrumenterne ombord på det, som er blevet launchet her, hedder Palt, Thierry og AFC. 10:17-10:20 Pas. 10:20-10:21 Godt. 10:21-10:24 Det vil også have været. Det steder urimeligt. 10:24-10:29 Missionen er navngivet efter den græske gud for kvinder, ægteskab og familie. 10:29-10:32 Hera. Det er nemlig rigtigt. 10:32-10:38 Hera blev launchet her i oktober også. Var det vist? 10:38-10:39 Nu har jeg glemt datoren lige nu. 10:39-10:42 Det var i oktober. 10:42-10:46 Og det er jo den her mission, som skal... 10:46-10:46 7. oktober. 10:46-10:47 Tak skal du have. 10:47-10:57 Det er jo den her mission, som skal ud af undersøge Didymos og Dimorphos, asteroiderne, som NASA-fartøjet Dardios smadrede ind i for to år siden. 10:57-11:00 Man vil ofte undersøge eftervirkningen. 11:00-11:03 Og der er jo så to små cubesats med ombord. 11:03-11:08 Den ene er Juventas missionen, som GOM Space står bag, så der er en, der hedder Milani. 11:08-11:11 Og det er en super sjov og fed mission. 11:11-11:20 Det behøver jeg ikke fortælle dig, for du var jo med over at se launchen fra GOM Space i Aalborg og har været involveret i den derovre på den måde. 11:20-11:21 Men det er jo virkelig en kubemission. 11:21-11:23 Det er fedt at se dansk deltagelse. 11:23-11:29 Det er fedt at se en mission med cubesats på dybe missioner derude. 11:29-11:31 Og jeg synes, det er et fedt projekt. 11:31-11:33 Jeg krydser virkelig fingre for, at det går godt. 11:33-11:37 Men det er jo igen en af de der, hvor man skal væbne sig med tålmodighed. 11:37-11:39 Jamen, så det er godt, der sker noget nu. 11:39-11:46 Fordi i det, der sker mere nu og de her år, så kan vi jo også se frem til meget mere de næste mange år. 11:46-11:48 Så man kan se, vi virkelig har noget at dække. 11:48-11:49 Vi kan blive ved med at lave rumsnak de næste år. 11:49-11:55 Altså, her forventes at nå frem til Didymos og Dimorfos i december 2026. 11:55-11:58 Altså om cirka to år i talende stund. 11:58-11:59 Og så skal der så være en hel masse undersøgelser. 11:59-12:03 Så begynder resultaterne forhåbentlig løbende at blive sendt tilbage. 12:03-12:06 Og de skal jo også teste sådan et netværk derude. 12:06-12:10 Et nyt kommunikationsnetværk med jorden og mellem fartøjerne derude. 12:10-12:11 De her cubesats og sådan noget. 12:11-12:13 Der er masser af fede ting at snakke om til den tid. 12:13-12:14 Ja. 12:14-12:16 Hvad har du valgt som årets rummission? 12:16-12:19 Jeg havde jo lidt... Der var en, der ville være oplagt. 12:19-12:21 Fordi det vil altid være årets rummission. 12:21-12:23 Det behøver ikke være en ny rummission. 12:23-12:24 Det har vi ikke sagt noget om. 12:24-12:26 Det skal jo bare være en i gangværende rummission. 12:26-12:29 Okay, så James Webb. Hvis vi nu piller den af listen. 12:29-12:31 Hvis vi piller den af listen, det tænkte jeg nok, du ville sige. 12:31-12:32 Så jeg har en backup. 12:32-12:34 Du har nok en god idé. 12:34-12:36 Og min backup, det er Øvklid. 12:36-12:39 Vi fik jo de første billeder fra Øvklid. 12:39-12:42 De første data releases her i år. 12:42-12:52 Jeg synes det her med, at vi har en mission, der virkelig, virkelig, virkelig har bare sådan grundvidenskab som formål. 12:52-12:55 Det her med at finde ud af, hvad er mørk stof? 12:55-12:56 Hvad er mørk energi? 12:56-13:05 Jeg synes, det er fuldstændig fantastisk, at man har formået at få lavet en mission, hvor formålet er at undersøge noget, vi ikke kan se. 13:05-13:06 Direkte. 13:06-13:09 Altså så også bare perspektiverne i. 13:09-13:12 Og prøve at finde ud af, jamen, hvad er mørk stof? Hvad er mørk energi? 13:12-13:18 Er for noget? Fordi vi ved jo også, det er jo hele strukturen for vores univers, det er hele udviklingen for vores univers, der ligger her. 13:18-13:20 Så det er jo de kæmpe, kæmpe store spørgsmål. 13:20-13:28 Og det er jo også noget af det, altså hvis vi skulle tage James Webb, som var mit andet valg, det er jo noget af det, der i hvert fald, jeg synes, der er det fedeste ved rummet. 13:28-13:34 Det er jo netop det her, hvor vi kan kigge hen, og vi kan prøve at finde svar på nogle af de her helt, helt store spørgsmål. 13:34-13:53 Så for mig er det altså Øvklid, og det kunne man godt forestille sig, at når vi får de nye datamængder, der bliver frigivet her de næste par år, så kunne den godt blive deroppe i hvert fald i en top 3. Nu må vi se, hvad der ellers kommer derudfra. De næste tre års år, der gik, episoder bliver med Øvklid. James Webb, Øvklid. 13:53-13:58 Var det ikke også Øvklid, der havde problemer med overisning? 13:58-14:10 Altså hvor de måtte varme det lidt op for at smelte sådan et tyndt islag, og slås med det en del af foråret? Jo, det var nemlig på spejlet, og det var tyndere end et hårstrå. 14:10-14:12 Det var sådan fuldstændig sindssygt. 14:12-15:08 Men altså bare den lille smule, det blev et kæmpe, kæmpe problem, og det viser jo også, når vi kommer hen mod de nyere emissioner, og det kommer vi jo også til at se de næste mange år, der skal bare ikke meget til, fordi de er så præcise, det er så detaljer så småt, det her, der skal til for at lave de målinger, man gerne vil, man er ude i noget, der er så finmotorisk, finteknisk, at når vi begynder på de her konstellationsmissioner, som vi også begynder at se, hvor vi har flere satellitter, der skal være i den helt rigtige afstand i forhold til hinanden, altså millimeter nogle gange, altså det kommer til at være, vi kommer nok til at se, når de her missioner er sendt i rummet, der kommer til at være nogle tilpasninger. Ja, og måske også jo i værste fald nogen, som vi simpelthen må opgive, fordi det lykkedes bare ikke at anbringe to eller tre eller flere fartøjer i så præcist en konstallation, at de kan bruges til det, de skal. 15:08-15:19 Altså kan det være, at de leverer resultater, som så ikke er lige så detaljeret, som vi gerne kunne ønske os, men altså. Jo, og nogle gange så ser man jo også, at de faktisk overperformer mange af de her missioner, altså så de er faktisk bedre, end de behøver at være. 15:19-15:28 Der vil man så diskutere, om det vil være godt, eller når man alligevel er i gang, så kan man lige så godt gøre det så godt som overhovedet muligt, men det er jo også noget, der fordyrer og forsinker sådan nogle missioner. 15:28-15:33 Men det er jo også et godt valg. Jeg synes, vi gjorde nogle gode valg. Det synes jeg også. 15:33-15:34 Det her var helt udmærket. 15:35-15:42 Det var årets rummission, og så er tiden kommet til årets rumforskningsresultat. 15:42-15:54 Og det her, det er jo nok mest din kategori, Tina, det ved jeg ikke. Jeg synes, det er temmelig uoverskueligt, men jeg har dog pløjet mig igennem nogle overskrifter og prøvet at vælge noget. 15:54-15:57 Og nu har jeg sikkert snydt lidt igen. 15:57-15:59 Det må du så vurdere bagefter. 15:59-16:01 Fordi det er ikke ét resultat, det er hvad? 16:01-16:07 Nej, nej, og jeg har en hel liste med borgere, som vi også kan snakke om, hvis vi har lyst. 16:07-16:20 Men det, jeg har valgt, det er Chang'e 6, den kinesiske mission, som her i år havde succes med at lande fartøj på månens bagside, samle knap to kilo støv, og returnere det til jorden. 16:20-16:28 Og det er jo lidt snydt alt den stund, at analyserne af det her støv ikke rigtigt er kommet ud endnu, og i hvert fald ikke kommet videre end Kina. 16:28-16:31 Så på den måde er det måske lidt en tilsnielse. 16:31-16:34 Det kunne have været årets rummission, måske mere. 16:34-16:40 Det kunne det også godt, men der stod den også lidt på listen, og så havde jeg lyst til at vælge herre i stedet for. 16:40-16:57 Men altså, jeg synes jo, at det er også fordi, at jeg har virkelig fået øjnene op for, hvad der foregår i Kina i år, og som lille teaser kan jeg sige, at det er noget, vi følger op på også i næste sæson af Rumsnak, selvom det jo ligger lidt uden for vores normale gebet her i Danmark, men vi har fundet en forbindelse. 16:57-17:16 Men den her mission var virkelig med til at sætte Kina på kortet for mig, og så synes jeg faktisk, hvis jeg skal forsøge at hive den ind i forskningsresultatkategorien her, at de var fine til at melde ud fra starten, at det her er en videnskabelig mission med videnskabelig fokus, som skal komme alle til gode. 17:16-17:26 Så det her støv vil blive fordelt i små pakker rundt omkring i hele verden til internationale forskere også, som skal have mulighed for at studere det. 17:26-17:40 Så det kan godt være, at vi ikke er nået frem til resultatet, men det er et forskningsresultat alt den stund, at det er et projekt, som bliver internationalt selvom det kommer fra Kina, og som jo er unikt. Det er jo første gang, det lykkes at returnere stof fra månens bagsæde. 17:40-17:44 Ja. Er den godkendt? 17:44-17:46 Okay, den er godkendt. Tak. 17:46-17:48 Ikke med topkarakter, men den er godkendt. 17:48-17:49 Jeg skal bare bestå. 17:49-17:53 Hvad har du, Mathias? 17:53-17:55 Jeg synes også, det var svært. 17:55-18:08 Og jeg synes faktisk, det er svært, fordi rigtig mange resultater er jo sådan noget fortløbende forskning. Altså det er jo sjældent, det kommer ud, at nu kommer der det her ene resultat, der fuldstændig har ændret vores opfattelse af hele universet og alt, hvad der sker osv. 18:08-18:18 Så jeg har faktisk kigget på noget, hvor jeg siger, der ser vi lige nu et skift i den måde, vi forstår det tidlige univers på. 18:18-18:31 Og måske noget, man kan sige, der startede en lille smule sidste år med de her universe breaker-galakser, som vi så. Altså simpelthen galaxer, der er for store for tidligt i universet, til at de med de teorier, vi har i dag, burde være der. 18:31-18:45 Men noget af det, man virkelig har set i år, både fra resultater fra Hubble-teleskopet, men også fra James Webb-teleskopet, det er, at vi ikke bare ser de her universe breakers, men i det helt tidlige univers, der ser vi meget, meget store sorte huller. 18:45-18:58 Fordi vi har simpelthen fået nu mulighed for at være lidt med James Webb og zoome ind på de her, altså på det her tidlige univers og se lys fra det tidlige univers i de her infrarøde stråling. 18:58-19:04 Og det, vi kan se, det er jo også, at vi har meget aktive sorte huller. Vi har meget store sorte huller i det tidlige univers. 19:04-19:10 Og med aktive sorte huller, så mener jeg, det er nogle sorte huller, der er ved at samle sig gas. 19:10-19:12 De er simpelthen ved at vokse sig større og større. 19:12-19:14 De spiser, kunne man sige. 19:14-19:21 Så det her med, at universet er meget mere aktivt, meget mere udviklet, end vi skulle tro. 19:21-19:30 Det bliver sindssygt spændende at se, hvad perspektiver det kommer til at have for vores forståelse af det tidlige univers og hvordan det har udviklet sig. 19:30-19:33 Og hvad det har af konsekvenser for det univers, vi ser i dag. 19:34-20:16 Fordi vi ved også, at der er en del, altså noget af det, vi kan se i nogle af de store galaxer i dag, det er, at hvis vi har for store sorte huller, så er det faktisk de her sorte huller, der kan være med til at smide en masse gas væk fra galaxer. Og hvis man smider gas væk fra de her galaxer, jamen så er der ikke noget nyt gas at gå i den stjerneplanet af. Og så får man de her røde og døde galaxer, siger man, hvor vi kun har ældre stjerner, vi nærmest ikke har noget gas tilbage. Og det er jo interessant at se, jamen, hvor meget har man set det i det tidlige univers. Det vil jo også sige, hvor mange galaxer har haft mange generationer af stjerner, eller har vi simpelthen bare haft, må man sige, første generation, så har der kæmpe store sorte huller, de har smidt al gasen væk fra galaxen, så vi ikke ligesom har kunne få det andet mere. 20:16-20:24 Så det taler også til, at netop den der diversitet, vi ser i mange galaxer i dag, det måske allerede stammer her tilbagefra. 20:24-20:32 Så det er sådan en del Hubble-James-Webb, hvor vi simpelthen ser mere og mere, og vi ser flere og flere af de her meget tidlige, meget store sorte huller. 20:32-20:56 Ja. Det er et godt valg, og jeg valgte også Tjanke 6, kan man sige, af samme årsag, fordi det er svært med det der med rumforskningsresultater, fordi så kommer der et resultat, som peger i en retning på noget, og så om tre år, så kigger de på de samme data, eller så kommer der nye data til, og så fortolker man det igen på en lille smule varierende måde, og det er svært sådan rigtigt at sige, nu har vi et resultat, ikke? 20:56-21:54 Jo, jo, men man kan sige, altså, hvis man går ind og kigger på de publicerede forskningsartikler, der sker bare mellem, vi udgiver en gang om ugen, altså, vi kunne jo ikke lave andet end at have lister, altså, der sker simpelthen så meget, men rigtig meget af det er, nu har vi fundet de her fem galaxer, der understøtter denne her teori, eller nu har vi undersøgt det her, så rigtig meget forskning, det er jo langsomt, det er ikke spektakulært, det er ikke de er nye, og det er jo derfor, at vi kan se på mange universiteter, der kommunikationsafdelingerne, de kæmper jo med at sensationalisere nogle ting, som bare, kan man sige, det er jo spændende, og det er vigtig forskning, men det er jo noget, hvor de måske ikke har de der overskrifter, som er super nemme at sælge ind til pressen, for eksempel. Ja, som er catchy og kan blive clickbait og alt muligt andet, og den udfordring har jeg fuld forståelse for, men ja, jeg synes, det er et spændende resultat, og nok et, vi kommer til at følge op på og høre mere fra. Det tror jeg bestemt. 21:54-22:08 I øvrigt, parenthetisk og med tilbagevirkende kraft, så overvejer jeg lige, at jeg burde have sagt, at man skulle gøre lytning af den her bonusåret, der gik i episode til sådan et drikkespil, hvor hver gang du siger, at det er James Webb, så kan man tage en lille hap, så er gløg derude, eller snaps, eller hvad man nu sidder med. 22:08-22:15 Og så når du ikke følger de regler, vi har lagt for os selv, som jeg vil faktisk sige, det var dig, der startede med de her regler, så kan man bo nøllen. 22:15-22:17 Ja, det er fint. Okay. 22:17-22:20 Skal vi gå videre til næste kategori? 22:20-22:24 Lad os gå videre. Det er årets 16. rumperson. 22:24-22:26 Kategori nummer 4. 22:26-22:28 Og det må være dig, der skal lægge ud så. 22:28-22:29 Jeg synes, den var sær. 22:29-22:33 Men jeg er faktisk gået ind og valgt en af... Du har valgt mig. 22:34-22:34 Ja, nej. 22:34-22:37 Nej. 22:37-22:41 Nej, og jeg tænker heller ikke kunne vælge mig selv. Det ville jeg heller ikke. 22:41-22:46 Men jeg har valgt en god gæst, vi har haft i Rumpesnak af nogle gange. 22:46-22:49 Og jeg har faktisk valgt den gode Jens Fridenvang. Ja. 22:49-23:05 Godt valgt. Fordi jeg synes, at han virkelig har vist her i år. Han er jo Mars-forsker, og vi er faktisk fra samme årgang på universitetet, så det er jo sådan, hvis jeg faktisk havde passet min studie lidt bedre og var bløde, så kunne han være, man kunne ende med at blive. 23:05-23:11 Eller også kunne jeg vælge at se sådan på det, at hvis du havde gjort det, så kunne han måske have været medvært her i Rumpesnak. 23:11-23:12 Så kunne han have været den anden halvleder. 23:12-23:13 I et alternativt univers. 23:13-23:17 Nå, men tilbage til Jens Fridenvang. 23:17-23:30 Jeg synes, at både har han vist sig at være dygtig Mars-forsker, men netop også, at han har sat sig i år for bordenden for simpelthen at lave en ny dansk rummission, nemlig Marni-missionen, som skal til månen og kortlægge månen. 23:30-23:34 Jeg kan huske, da vi sad i foråret til ... 23:34-23:44 Jeg mener, det var i foråret, til et møde, det her, der hedder Space Exploration Denmark, et netværk for folk, der arbejder med udforskning af rummet, der er fået lov til at sidde lidt mere som sådan en flue på væggen. 23:44-23:58 Der kom ministeriet og rumkontoret og sagde, hey, der er den her mulighed hos ESA til at lave en lille middelplads-mission, men man skal være en af de mindre partnere i ESA for at kunne byde ind på det her. 23:58-24:02 Og alle sad sådan lidt, okay, der er deadline om hvad? En måned? Altså, der er ikke nogen, der kan nå. 24:02-24:06 Altså, ESA var først kommet ud med det der, så det var overhovedet ikke rumkontoret, der havde været langsomt. 24:06-24:13 Det var bare sådan typisk ESA, de fitter rundt med ting i overvis, og så skal de have alting nærmest for tre dage siden, når det endelig kommer ud. 24:13-24:36 Men den vandt han altså at tage op, og nu er de jo kommet igennem de første faser, og har jo nu også faktisk med den nye rumstrategi jo så faktisk muligvis danske penge, altså fra ministeriet bag sig også. Så jeg synes, det er super, super fedt at se, at han virkelig er ved at sætte sin, ja, sit fodspor på munden måske. 24:36-24:41 Jeg tror ikke, der er planer om, at han skal deroppe. Nej, ikke endnu i hvert fald. 24:41-24:47 Jeg synes, det er et rigtig godt valg, og jeg er også glad for, at du har valgt en dansker som årets rumperson. 24:47-24:56 Jeg har kigget ud i resten af verden og har fundet en, som jeg faktisk synes nærmest fortjener sådan en lifetime achievement award. 24:56-25:16 Det er en kvinde, hvis navn du garanteret aldrig har hørt. Hun hedder Linda Spilker, og hun arbejder som project scientist over på Jet Propulsion Laboratory, JPL i USA, hvor hun er project scientist, som sagt, for de to Voyager-fartøjer. 25:16-25:21 Og hun er super cool. Altså, hun er uber-nerd, ikke? 25:21-25:25 Det var faktisk hendes første job efter universitetet. 25:25-25:39 Det var at arbejde med det, der hedder IRIS-eksperimentet, specifikt Infrared Interferometer, Spektrometer and Radiometer, på Voyager, i det kontor, som arbejdede med Voyager der i 1977. 25:39-25:41 Det var hendes første job. 25:41-25:43 Og så har hun bare været der lige siden. 25:43-25:51 Og en af grundene til, jeg synes, det er cool, er, at Voyager jo er fantastiske fartøjer. 25:51-25:54 De bliver opsendt for over 40 år siden. 25:54-25:59 De flyver stadigvæk af sted derude, altså 25 milliarder kilometer væk lige knap. 25:59-26:18 Og selvom man har haft utrolig mange problemer med dem, ikke mindst her i 2024, og det er derfor, det er relevant at vælge hende i år, så fortsætter de. Altså, de er på mange måder still going strong langt derude hendesides solsystemet, eller i hvert fald lidt yder regioner af solsystemet. 26:18-26:22 Jo, og selvom de bliver rykket til mindre og mindre kontorer, mere og mere sådan perifærdigt på J-period. 26:22-26:26 Men de lever stadigvæk, og Linda arbejder stadigvæk på det her projekt. 26:26-26:39 Hvis man lige skal tage bare et par af de udfordringer, de har været på igennem på det seneste Voyager 1 og 2, så har der været en strømforsyning, som man har slået sig lidt med at få strøm nok til hele apparatet. 26:39-26:52 De kæmper også med at fungere ved de lave temperaturer, der er derude, for de er nødt til at bruge en lille smule strøm på at holde dem opvarmet, så instrumenterne kan fungere, og de har mindre og mindre strøm, så de bliver nødt til at slukke for nogen, og hvad skal vi slukke for os og så videre. 26:52-27:15 Og så især i 2024 har der været problemer med at få Voyager 1 til at sende data fra deres målinger tilbage til jorden, og Voyager 2 måtte opgive sit Plasma Science instrument i september. Det var ellers den første instrumentslukning i 16 år, altså hvor man virkelig har holdt instrumenterne kørende længe på nærmest ingenting. 27:15-27:35 Og så havde man jo her i oktober den store kommunikationskrise, hvor man mistede kontakten til Voyager 1 i næsten en måned, efter sådan en nødprocedur, som slukkede for hovedsenderen, og så kunne man kun kommunikere via det, der hedder en S-bonds radio, som ikke har været brugt siden 1981. 27:35-27:50 Men den fik man altså ligesom genstartet, og så kunne man tale med fartøjet der, og så lykkedes det faktisk at få genaktiveret eller reaktiveret den her S-bonds sender, som er den egentlige hovedradio, som man bruger til at kommunikere med. 27:50-28:24 Så nu har man kontakt til fartøjet igen, og jeg fandt sådan en fin lille, vidunderlig lille video med jeg tror 100, der havde set den på YouTube, hvor der sidder rundt om et bord over på JPL, så sidder der, 12 mennesker, som alle sammen er 60-70 år gammel, det er alle sammen sådan nogle grøn hjelme, med kuglepinde i brystlommen og sådan noget, inklusiv Linda Spilka, som så sidder og får resultatet, da de lykkes at få kontakt til Voyager igen her i efteråret, og hvor de alle sammen klapper og sådan noget, og det er bare super fint. 28:24-28:41 Så Linda Spilka er en person, som sikkert meget, meget få mennesker udenfor Voyager har hørt om, men som jeg virkelig synes fortjener en, altså en stor achievement award og en nævnelse her i 24. Ja, det er jo nærmest en rumarkæologi de har gang i, ikke? 28:41-28:42 Ja, det er det virkelig. 28:42-28:54 En teknologihistorie. Også bare have nogle mennesker, som kan finde ud af at bruge de systemer, det er ligesom i bankerne, hvor de er nødt til at have en eller anden pensionist gående til at sparke til de der mainframes nede i kælderen, for de tør ikke skifte til et nyt system. 28:54-29:21 Hun fortæller jo det også meget sjovt, jeg linker selvfølgelig til en hel masse info om alt det vi snakker om her i vores show notes, der er en meget fin lille portræt på JPL's side, hvor hun også fortæller, at hun har sørget for at koordinere, at hun fik to børn mellem Voyagers Saturn og Uranus forbiflygninger i de fem årlige, og så kunne hun lige nå at få to unger, som hun gerne ville have, og så var hun klar til Uranus observationerne da Voyager... 29:21-29:24 Åh, hvor herligt. Ja, det er meget sjovt. 29:24-29:27 Nå, men det var årets rumpersoner. 29:27-29:42 Ja, så tænker jeg, at årets rumbonus, altså det er jo nærmest din kategori, så skal du ikke bare have lov at... Altså hvis man siger ordet bonus, så vil alle vores rumnytter jo sige Anders Høgnissen. Anders Bonus Høgnissen. Ja. 29:42-29:45 Jo, det... Og en. 29:45-29:47 En bonus, ikke? 29:47-29:53 Okay. Altså jeg har også her en masse bobler, men altså... Ja, du får lov at vælge en, og så må du sætte de andre bobler ind. 29:53-29:53 Okay, jeg skal nok prøve. 29:53-29:57 Den her kategori er jo ny i år. 29:57-30:09 Sidste år var det årets rumbillede. Nu bliver det årets rumbonus, som kan være at være som helst, fordi jeg synes, der er så mange spændende, sjove, anderledes ting derude, som kunne være sjove at hive med. 30:09-30:25 Og jeg har valgt en lidt personlig rumbonus den her gang, så det er en model, som jeg faktisk glemte at tage med i studiet, men den her model er solsystemet i Lego, som jeg viste dig tilbage i episode 88, eller hvornår det var, i 788, deromkring. 30:25-30:43 Jeg var jo over i Billund tidligere i år at besøge Jørgen Thomsens familie. Jørgen Thomsen, han var med til at lave en hel masse modeller i Lego Space-serien, men døde desværre, altså alt for tidligt i en ung alder, sidste år i marts 23. 30:43-31:04 Og så var jeg blevet inviteret med over af hans enke og en af hans sønner til at samle den her model, som var den sidste model, han nåede at designe, altså den her solsystemsmodel med en stor orange Lego-klods i midten, og så en jord og en lille måne, og så en lille håndsvinger, når man drejede på den, så drejede månen rundt om jorden og jorden rundt om solen. Er det det, der havde til, Lurium? Er det ikke? 31:04-31:06 Lurium er et grundstof, er det ikke? 31:06-31:08 Jeg synes, der er et eller andet. Nå, det kan også være. 31:08-31:19 Det er lige meget. Men det var en helt fantastisk oplevelse, og modellen står heroppe i skabet på mit kontor, og hver gang jeg åbner det og ser den der model, så bliver jeg sådan lidt glad ind i maven. 31:19-31:25 Og det er selvfølgelig enormt trist, at Jørgen ikke er her længere, og at jeg ikke nåede at møde ham, det ville jeg også rigtig gerne. 31:25-31:53 Men det var en fantastisk oplevelse at være med over til Hyggerbyg, som det hedder, når man laver rumlego med familien derovre i Billund. Så den står også med en intention om, at en eller anden dag så skiller jeg den ad, og så skal vi samle den her i studiet, eller til en bonus, eller hvordan vi nu vælger at gøre det. Men den model og den oplevelse, det er nok en af mine største alternative personlige rumoplevelser fra 2024. Ej, hvor dejligt. 31:53-31:55 Ja, det var en god historie. Det er det. Hvad har du med? 31:55-31:59 Det kunne man faktisk også godt kalde en rumoplevelse. 31:59-32:03 Ja. 2024. Fordi at den 10. 32:03-32:05 til 11. maj, natten mellem den 10. og 11. 32:05-32:23 maj, der blev vi jo ramt af en meget kraftig solstorm på jorden, og det skabte det, der hedder en G5 geomagnetisk storm, som er den kraftigste type. Og det gjorde faktisk, at vi kunne se masser og masser af nordlys i hele Danmark. Og jeg var hos mine svigerforældre på Sydfyn. 32:23-32:24 De har en gård uden for Forborg. 32:24-32:41 Og jeg havde kunnet se, da vi sad og spiste aftensmad, der var jeg sådan den dårlige svigerdatter, der fik lige kigget lidt på telefonen, og kunne nemlig se, der var plænget ind, at der var virkelig noget over os nu. Og det var altså, vi var på vej mod lysenætter og så videre. Altså, de var lige startet på det tidspunkt, så det var ikke, fordi det blev rigtig mørkt. 32:41-32:57 Men vi endte med at gå udenfor. Christoffer, min mand og jeg, og kiggede ud og endte med at stå udenfor i to-tre timer, tror jeg simpelthen bare, og se på nordlyset, der både altså hen over hoderne på os. 32:57-32:58 Det var det vilde show. 32:58-33:01 Selvom natten ikke var helt, helt mørkt. 33:03-33:22 Så det synes jeg bare, det var helt fantastisk, og det var også fantastisk i dagene efter, hvor mange, der sendte billeder, delte billeder, skrev og stillede spørgsmål. Altså, det er det, jeg synes, at de her sådan umiddelbare begivenheder på himlen kan. Og så nordlys er jo noget, der er sjældent, i hvert fald her i Danmark. 33:22-33:30 Så det her med, at lige pludselig kunne man alle steder se, jeg havde selv folk, der boede på Østerbro, der faktisk havde været ude og se det den nat. 33:30-33:39 Så selv fra centrum af København kunne man se noget her natten mellem den 10. og 11. maj. Så det synes jeg har været den store, årets store rumbonus. 33:39-33:44 Det var også et godt valg, og meget sjovt, at vi begge to har valgt sådan lidt personlig historie. 33:44-33:54 Ja, og nu, da jeg sad og forberedte mig her, der kom der faktisk op på den side, jeg plejer at bruge til at kigge på rumværudsigter, rumværsudsigter. 33:54-33:56 Det hedder spacewithout.com. 33:56-34:14 Der var der en rapport fra fra Iowa i USA, der fortalte, at de havde haft sådan store høstmaskiner kørende, og mange af dem kører på GPS'er eller på forskellige navigationssystemer. Og der havde man faktisk kunne se, at de var blevet forstyrret af den her geomagnetiske storm. 34:14-34:22 Så når man ser på normalt, så kører de jo sådan lige og sov. Så når man kiggede på, hvordan det var blevet sået, så var det sådan lidt altså sådan lidt buet. 34:22-34:32 Så det var faktisk noget, som selv for landbruget havde været et issue for dem, der havde skulle sove lige deromkring. Det var meget sjovt. 34:32-34:32 Ja. 34:32-34:48 Men det er jo netop også fordi, at de kraftige solstorme kan påvirke diverse salitsystemer her på jorden. Så det er jo noget, man skal være opmærksom på. Så godt, men også potentielt ikke farligt, men problematisk i hvert fald. 34:48-35:04 Så er vi kommet til lytternes valg af årets rumhistoriekategorien. 35:04-35:14 Og som et lille kig bag kulissen, så tager vi lige om på vejen i studiet. Næste år, så laver vi det som en afstemning. Ja. For ligesom at få det endegyldige lytternes valg. 35:14-35:28 I år, så gør vi det i stedet for, at vi tager en jeg tror en to, tre, fire stykker, som er kommet ind, som ligesom fagner spændet af mulige historier derude, som I har valgt. Fordi jeg synes virkelig, de fagner. 35:28-35:32 De stritter i mange retninger, kunne man også sige, hvis man var lidt mindre flink. Det kan man godt, ja. 35:32-35:47 Ja. Hvis jeg lige skal lægge ud med en af dem, der er kommet, så dukker den op på Mastodon, det netværk der hedder Mastodon, som handler om, at man har fundet et sort hul med de største sådan jetstrømme ud nogensinde. 35:47-36:15 Det er et sort hul, man kalder Porphyreon, som er sådan et supermassivt sort hul, 7,5 milliard lysår væk, som laver de her jets, der strækker sig over 23 millioner lysår hver, hvilket svarer til 140 mælkevejsgalakser sat op i række. Så det er, der er virkelig, virkelig talt om nogle store jetstrøm, og det er også de største, man nogensinde har fundet. 36:15-36:29 Og det synes jeg er et meget sjovt valg, som sådan en videnskabelig nyhed fra 2024, der virkelig viser nogle af de vildeste fænomener, der er derude. Og lige præcis et eksempel på et af de der resultater, hvor man siger, er det et resultat, eller er det en observation? 36:29-36:31 Det er nok mest en observation i første omgang. 36:31-36:37 Men det er dog imponerende og overvældende og vildt at tænke på, hvad der foregår derude. Ja, i den grad. 36:37-36:41 Og der ser man jo netop også, hvordan det her sorte hul er ved at smide al gassen ud af sin galakse. 36:41-36:44 Ja, lige præcis. Så i meget hurtig fart. 36:44-36:49 Ja. Vi havde et par stykker på Facebook, der var vilde med opsendelsen af Europa Clipper. 36:49-36:51 Så de var enige med mig. Ja. 36:51-36:59 Men så havde vi også en lytter, der mente, at årets nyhed burde være, at vi havde lavet en 100 timers lang version af vores episode om Planet 9. 36:59-37:03 Så det var et ønske til nyhed næste år. 37:03-37:05 Jeg ved ikke helt, hvad det var. 37:05-37:07 Men med 100 timer om Planet 9. 37:07-37:11 Det kan være, det er en udfordring, vi tager op. Måske ikke lige næste år. 37:11-37:15 Jeg skulle sige, det bliver nok noget, hvor man skal have en eller anden AI henover og hjælpe. 37:15-37:20 Jeg er ikke sikker på, at der findes nok information om Planet 9, så vi kunne køre 100 timer. 37:20-37:22 Man kan skrive en fiktionshistorie på en eller anden måde. Det kan man gøre, ja. 37:22-37:30 Jeg har også en, som jeg fik igen i en helt anden retning, men som jeg synes var vigtig at tage med her, fordi den handler om rumskråt. 37:31-37:37 Det er jo en af de ting, vi har talt meget om allerede i år, som en problematik, en udfordring, som også virkelig har ramt. 37:37-37:46 Altså mainstream, kan man sige, og er blevet et fokus, ikke bare i branchen, men også når vi taler politisk og i mange andre sammenhæng. 37:46-38:05 Specifikt var det en historie, der blev linket til fra Scientific American, som beskriver en situation i Kanada, hvor der var resterne af sådan et Crew Dragon, et tank, der var styrtet ned på en mark i Saskatchewan. 38:05-38:20 Og forfatteren, som er astronom og bor i nærheden, havde så været derhenne og kigget på det og har ligesom fuldt udvikling af den her historie, hvordan farmeren der havde kontaktet SpaceX for at finde ud af, hvad har I tænkt jer at komme og fjerne det her? 38:20-38:43 Og hele historien om, det blev sådan to fyre, som til at begynde med ikke rigtig vil fortælle og bekræfte, at de er fra SpaceX, men som ligesom til sidst bliver overtalt til at vise deres ID-kort, som kommer kørende med en trailer for at hente det der og betaler en erstatning til ham der farmeren på sådan noget 5.000 dollars eller et eller andet, og så får ham til at underskrive dokumenter om, at han aldrig kan lægge sagen mod dem og alt sådan noget. 38:43-38:50 Altså det virker nærmest som om, at de prøver at holde det hemmeligt, at en gang imellem så styrter deres ting ned og brænder altså ikke op i atmosfæren, som det er planlagt. 38:50-39:03 Og det er jo bare, i gåsøjn, en historie, at der skete heldigvis ikke noget, der var ikke nogen bygninger, der blev ramt, der var ikke heldigvis ikke nogen mennesker, der kom til skade af det her, sådan som det jo ellers har været ved at ske nogle gange. 39:03-39:08 Men det viser jo, at i takt med, at vi sender stadig mere derop, så er der også stadig mere, der falder ned. 39:08-39:21 Så ikke kun op i omløb er det et problem med rumskråt, det er det jo også i stigende grad her på jorden. Specielt selvfølgelig i de der baner, hvor man opsender raketter eller hvor man prøver at sende dem i kontrolleret og styrt ned igen. 39:21-39:25 Ja, vi havde jo også den her historie fra Florida tidligere i år, hvor der var kommet hullige tag. 39:25-39:28 Ja, og så har der været en masse historier fra Kina. 39:29-39:38 Altså, hvor de også eksploderede under opsendelser og bare lavede sådan et langt spor af debris, heldigvis i områder, hvor der ikke rigtig har været nogen, men alligevel. 39:38-39:54 Så den synes jeg egentlig var interessant nok at få med os. Jeg tror ikke, vi vælger ikke nogen her, der er ligesom den vinderen af lytternes valg her, men har i hvert fald fire ting med her, som jeg synes illustrerer spændet. Og så tror jeg, vi laver en rigtig afstemning næste år. Så laver vi en rigtig afstemning. 39:54-39:56 Og finder en vinder på en eller anden måde. 39:56-39:58 Tak til jer, der har skrevet ind til os i hvert fald. 39:59-40:01 Velkommen til Rumsnak. 40:01-40:03 Velkommen til Rumsnak. 40:03-40:06 Og denne her gang er det altså en helt særlig episode. 40:06-40:22 Og det var så den seriøse afdeling med alt det globale, det kosmiske udsyn, kunne man næsten sige. Og nu er turen så kommet til tre-fire kategorier fra skuffen med navlepilleri og sort hul i egen galaxer, hvad vi kalder det alt sammen. 40:22-40:33 Og vi lægger ud med årets favoritepisode af Rumsnak. Og jeg har mistet rækkefølgen, så nu synes jeg bare, at du skal have lov til at starte. 40:33-40:34 Ja, det har jeg faktisk også. Du får lov til at starte. 40:34-40:39 Altså, kan det være andet end vores episode 100? 40:39-40:42 I min bog kan det i hvert fald ikke. 40:42-41:04 Jeg synes, det var en helt magisk aften, vi havde på Bremen Teater, hvor rigtig mange af jer kom ind og fejrede podcasten sammen med os, og vi havde nogle skønne gæster på scenen, som jo kom med alt fra Liv i rummet, Mørk Stof, store, ubesvaret spørgsmål, you name it, rummusik, osv. 41:04-41:13 Så tusind tak til alle jer, der var med på scenen, men også helt klart alle jer, der sad der blandt publikum og støttede op om os. 41:13-41:27 Jeg er blevet mødt af så mange efterfølgende, der sagde, at der spurgte mig sådan, hvad skete der lige den aften? Der var simpelthen bare den bedste stemning. Og flere af dem, der stod på scenen, var sådan, I har verdens bedste lyttere, og det kan vi jo kun være enige i. 41:27-41:28 Det er der ikke nogen tvivl om. 41:28-41:33 Så for mig var det et stort arbejde at lave hele det show. 41:33-41:37 Det var også et eksperiment, at vi kunne lave et show, der så også kunne fungere som en podcast. 41:37-41:47 Det vil vi jo lade være op til jer at modere, om I synes, det fungerede, det her eksperiment. Jeg synes i hvert fald, det var en god aften, og dejligt at få lov til at fejre podcasten, men fejre jer også. 41:47-41:50 Ja, jeg kunne ikke være mere enig i alt det, du har sagt. 41:50-41:51 Lige det her. 41:51-41:56 Men jeg synes, det var super fantastisk. 41:56-42:00 Nu spurgte du, om man ikke kunne vælge, eller sagde, at man ikke kunne vælge andet. 42:00-42:01 Og det kan man heller ikke. 42:01-42:08 Men det kan man så lidt alligevel, fordi jeg tænkte, du vælger nok episode 100 af vores jubilæum, så jeg har valgt den anden, bare for at få lidt variation. 42:08-42:12 Men det er jo så alligevel, altså du ville have valgt episode 100, hvis det ikke var, at jeg havde gjort det. 42:12-42:13 Det ville jeg nok. 42:13-42:26 Så kan man jo heller ikke vælge andet. Men nummer to er så? På en anden plads i år finder vi, i hvert fald i min bog, episode 96, hvor vi var på besøg på Aarbex og Christian von Bengtsson derude. 42:26-42:34 Og det er jo, jeg synes, det var en særlig episode for mig i år i hvert fald, fordi det faktisk er en historie, jeg har jagtet i overvis. 42:34-42:40 Altså jeg har virkelig spurgt Christian mange gange, om vi dog ikke snart måtte få lov til at komme på besøg og se, hvad de lavede. 42:40-42:46 Det har været grænsen til sådan stalking næsten, ikke? Nogle gange. Det siger du og ikke jeg, men jo, det har det nok været. 42:46-42:54 Og så er det jo bare super, super cool med en vaskeægte dansk og også lidt skotsk raket, som forhåbentlig kan komme op snart. 42:54-43:05 Og der er mange gode tanker i det projekt om at forsøge at gøre det mere bæredygtigt i forhold til det brændstof, de bruger og genanvendelse af så meget, de kan af raketterne som muligt og så videre. 43:05-43:24 Jo, og 3D-print-delen er det også, ikke? Ja, det var, altså det indrømmer jeg også blankt. Jeg ved ikke, hvor super rumrelateret det var, men det var virkelig et af højdepunkterne i mit 24 at få lov til at komme ud og se den der gigantiske 3D-printer, de har stående ude i Hvidovre hos Aarhus Bæks, ikke? Så jeg synes, det var en fed episode også. Det var også en god episode. 43:24-43:35 Så skal vi til årets rumstøtte snak nyhed fra vores rumnyt eller rumsnak klassik episoder. Ja, og det er mig, der får lov til at starte. Der får du lov til at starte. 43:35-43:38 Og det var også en af de der, hvor det var svært at vælge. 43:38-43:44 Også bare nærmest logistisk svært at gå igennem alle vores manuskripter og se, hvad er det egentlig, vi har snakket om, ikke? 43:44-43:55 Og det er det, altså nogle gange, når folk har i så talt om det her, så er det sådan, ja, det mener jeg, vi har, men der er jo simpelthen så meget, vi er igennem nu. Ja, ikke mindst efter, vi startede rumnyt-episoderne også. Præcis. 43:56-44:08 Nå, men jeg har valgt det, som endte med at blive lidt af en følgetong, også bare fordi det er sjovt at have følgetonger. Nu sidder du og smiler. Jeg ved ikke, om vi har valgt det samme, men det er jo balladen om Sunita Williams og Barry Wilmore. 44:08-44:24 De her to astronauter, som strandede på ISS i juni, fordi deres Boeing Starliner havde en række små problemer med noget heliumlæg og nogle boosters eller thrusters, som ikke virker, og så mente man ikke, det var forsvarligt at flyve dem hjem igen med den her Starliner. 44:24-44:54 Så overendeligt skulle de bare have været på ISS i otte dage, men nu har de været der et halvt års tid deromkring, og skal vente yderligere et par måneder, før de så forhåbentlig en gang i foråret 25 kan tage turen tilbage til Jorden i et Crew Dragon-modul i stedet for. Jeg ved ikke, om det er den største eller kosmisk mest vigtige historie i år, men jeg kan godt lide det der med sådan nogle følgetonger, altså hvor vi kan følge op på dem, og de bare bliver ved med at give i flere uger eller måneder. Og jeg er fuldstændig enig, for jeg har valgt den aktivt sammen. 44:54-45:01 Nej, det er sjovt. Jeg sad lige, at jeg var inde og lure lidt mere, om vi kunne komme med sådan et ekstra add-on til historien. 45:01-45:11 Fordi der har jo været forholdsvis stille på den her følgetong i noget tid, men der har åbenbart været lidt af et drama omkring Sunita Williams' vægt. 45:11-45:22 Hun var blevet for tynd. Hun var blevet for tynd, var der nogen, der mente, når man så på billeder af hende. Og det måtte jo betyde, at hun var syg, fordi det ikke var meningen, at hun skulle have været i rummet så længe, og der var en masse ting. 45:22-45:29 Men både hende selv og hendes læger har sagt, at hun vejer præcis det samme som da hun blev sendt op i junimåned. 45:29-45:31 Junimåned hedder det. 45:31-46:09 Jeg læste også lige lidt op på det her op til vi optog i dag. Jeg kunne se, at der har været en helt masse historier i forbindelse med den amerikanske Thanksgiving holiday. Fordi hvad skulle de dog spise deroppe, og hvordan var det dog for dem at fejre en Thanksgiving på ISS, når de nu havde regnet med at være tilbage på jorden for længst og alt muligt. Så fik de spundet en masse spalte millimeter på den historie også. Men ellers så sker der ikke så meget. De går basalt set rundt og går rundt. De svæver rundt deroppe og gør, hvad de skal og laver forsøg og alt muligt andet, og så venter de sikkert også lidt på at komme hjem. Og jeg tror, hvis du spurgte den gennemsnitlige astronaut, ville du bytte otte-dagerummet med otte måneder? 46:09-46:13 Jeg kan nærmest ikke forestille mig nogen, der ville sige nej. 46:13-46:23 Jeg tror, hvis du spurgte Andreas dagen efter, at han var kommet tilbage til jorden, ville du tage turen igen, fordi jeg satte mig med den næste rakette? Det er jo derfor, de bliver astronauter. Det er for at arbejde i rummet. 46:23-46:35 Og de ved jo godt, at det er den lille del af deres arbejde. Det er jo ikke det, de bruger de fleste af deres år på. Så for dem er det jo faktisk et eller andet sted også en meget fed mulighed. Det er da en totalt held i uheld ting, ikke? 46:35-46:36 Præcis. 46:36-46:43 Vi er kommet til kategori nummer ni, som er årets rumrelaterede julegaveønske. 46:43-47:13 Den lugter meget anders, den her kategori. Jeg har også tre muligheder, hvis du ikke selv kan finde på noget. Altså, jeg synes, det var svært. Men nu er jeg jo sådan en sokker for at tage ud og besøge ting og oplevelse. Altså, oplevelsesgaver er det bedste for mig. Så derfor har jeg bare egentlig skrevet, at jeg synes, at den bedste julegave, man kunne give mig, i hvert fald, der skulle være rumrelateret, det var et besøg på en af de her mange formidlingssteder, der arbejder med rummet. 47:13-47:23 Og der har vi jo masser rundt omkring. Vi har været på mange af dem også. Altså, vi kan sige Science Museum og Stenumuseet i Aarhus, hvor de jo både har planetarium og et nyt observatorium, der er åbnet. 47:23-47:35 Og man kunne tage til Teknisk Museum i Helsingør og se Andreas' første rumkarpsel. Eller ned og gå på Planetstien ved Bråfelte eller en af de mange andre planetstier rundt omkring i Danmark. 47:35-47:41 Hvor de jo også har åbnet for, at man kan komme og sove i sjælter og så måske se noget nordlys, hvis man timer det rigtigt. 47:41-47:49 Eller man kunne tage en tur til i Rundetårn her i København, hvor de i hvert fald om vinteren har åbent i deres observatorium op øverst. 47:49-47:53 Så jeg synes, der er masser af muligheder for at få nogle rumoplevelser sammen. 47:53-47:59 Så det var nok i den retning, jeg ville vælge at give eller modtage til nogle rumgaver. 47:59-48:05 Altså tak for at få mig til at se dårlig ud, fordi jeg bare vælger nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig. Du er så materiel. 48:05-48:13 Ja, åbenbart. Normalt så er det også oplevelsesgaver i min familie, men lige når det gælder rumting, så vil jeg have ting. 48:13-48:17 jeg har meget svært ved at vælge i år. 48:17-48:23 Der er selvfølgelig noget Lego. Sådan nogle fantastiske, som ligner billeder, som fortæller eller sådan motiver fra The Space Age. 48:23-48:25 En raket og en planet og sådan noget. 48:25-48:26 En meget lækker, enkel grafik. 48:26-48:30 Så det nærmest ligner fire små billeder, man kan hænge op på væggen, som ser super cool ud. 48:30-48:37 Og så genopdagede jeg lige for nylig, fordi jeg var på besøg hos nogle venner ved sådan noget Magnetic Poetry. 48:37-48:45 Altså hvor der ligesom står ord på en hel masse ting, som man kan sætte på sit køleskab, og så kan man flytte rundt på det og lave små digter og sådan noget. 48:45-48:49 Der findes selvfølgelig også en Space Edition med en hel masse rumrelaterede ord. 48:49-48:56 Så Space Magnetic Poetry Kit kunne jeg faktisk godt tænke mig kunne være sjovt. Men det er simpelthen virkeligheden ønsker mig. 48:56-49:22 Det var jeg opdaget her for ganske nylig, at der er et fransk firma, som laver fine gammeldags lommeknive, hvor de havde fået metalrester fra Ariane-raketter og så omsmeltede dem og indlagde dem som små fine bånd og så træet i håndtaget på de her var fældet efter forsvarlig og bæredygtig vis over i skoven omkring opsendelsespladsen der over i fransk IANA. 49:23-49:26 Det var simpelthen Ariane-lommeknive. 49:26-49:33 I anledning af, at det faktisk her den 24. december i år af 45 år præcis, den første, siden den første Ariane-opsendelse. 49:33-49:35 Påstod de i hvert fald, at det er en ting, jeg kan dobbelt tænke mig. 49:35-49:38 Det er en sjov første dato at vælge at sende noget op på. 49:38-49:39 Skal det op, skal det op. 49:39-49:42 Så er det lige meget, hvad kalenderen siger. 49:42-49:45 Så er der i hvert fald tre mulige ønsker. 49:45-49:49 Man kan også ønske dem selv, hvis man sidder derude og synes, at det lyder spændende. 49:49-49:51 Og så må man håbe, at det kan nå at komme med posten. 49:51-49:54 Og du sørger for at linke i vores show notes, så man kan gå ind og finde det der. 49:54-49:59 Ja, og man skal ikke holde sig for god til at sende gaver til redaktionen. 49:59-50:06 Så skal vi kigge på den sidste kategori. 50:06-50:07 Der kigger vi fremad. 50:07-50:12 Nu har vi fættet lidt rundt i 2024, men der er jo ikke så mange dage tilbage af det år. 50:12-50:14 Så lad os kigge frem i 2025. 50:14-50:17 Anders, du får lov at starte. 50:17-50:17 Får jeg lov til at starte? 50:17-50:21 Ja, og jeg har faktisk på fornemmelsen lidt, at vi måske kan være enige her. 50:21-50:21 Igen. 50:21-50:23 Ja, lad os nu se. 50:23-50:29 Nu tror jeg, at jeg vælger strategisk og snubber noget andet, end det, som jeg regner med, at du vil sige. 50:29-50:32 Så kan vi se, om der bliver plads til mere. 50:32-50:46 Men jeg tror faktisk, ikke mindst fordi vi jo lige talte om Aubex før, så tror jeg, at jeg vil se frem til at krydse fingre for, at Aubex får launchet sin Aubex Prime raket i løbet af 2025. 50:46-50:50 Det er det, der er planerne lige nu i hvert fald. 50:50-51:05 For nylig har de sådan rokeret lidt rundt og sat pause for bygning af deres egen rumhavn over i Skotland og i stedet for at lave en aftale med det, der hedder Saxavort Spaceport på Shetlandsøerne, hvor Aubex Prime så skal opsendes fra. 51:05-51:14 Jeg tænker, at de ikke helt har været sikre på, om de kunne nå at blive færdige og måske også mange penge at bruge på en egen rumhavn før man ligesom ved, om raketten fungerer og alt det der. 51:14-51:23 Men håbet er i hvert fald, at det skal lade sig gøre i 25 år, at opsinde Aubex Prime første gang. 51:23-51:26 Og det håber jeg virkelig kommer til at ske. 51:26-51:31 Jeg krydser alle de fingre, jeg har, fordi det vil virkelig være spændende at følge. 51:31-51:34 Og måske kunne man så få lov til at tale med Christian von Bengtsson igen. 51:34-51:38 Ja, det kan du godt sgu begynde at stå og komme og se, om du kan få lov til at komme med over og se det. 51:38-51:42 Hver eneste gang vi til konference eller møder og ser ham, så går jeg lige over og siger det. 51:42-51:43 Hey forresten. 51:43-51:44 Det er det der opsendelse, ikke? 51:44-51:48 Nå, hvad har du valgt som noget, du ser frem til i 25? 51:48-51:55 Jamen, jeg glæder mig til Tjernobyl, og Tjernobyl 2-missionen, som nu skal vi kigge over mod Kina igen. 51:55-52:08 Og det var faktisk, vi havde den her samtale, kan jeg jo godt sige, behind the scenes for et par dage siden, hvor det var noget, vi talte om, at vi begge to syntes kunne være spændende til næste år. Uden at det selvfølgelig var, at vi afslørede, at det var det, vi ville have med i dag. 52:08-52:14 Men efter planen, så skal Tjernobyl 2 opsendes til maj i 2025. 52:14-52:19 Og det der er planen, det er, at det faktisk er sådan en sample return-mission. 52:19-52:31 Altså ligesom Osiris Riks, som vi har talt om, eller Hayabusa, som er den japanske sample return. Så den her mission skal til en nærjors asteroid, der har et meget langt og forfærdeligt navn. 52:31-52:35 Kamoolebra, tror jeg, det vil sige. 52:35-52:37 Der er lige en apostrofe et eller andet sted hen. 52:37-52:45 Og undersøge den, og bagefter så skal den så til kometen 311P Pan-STARS. Det er lidt nemmere at sige. 52:45-52:59 Men rumfartøjet vil altså først komme til den her asteroid og lave nogle målinger, og så vil den lave, altså indsamle en prøve på, håber man, 100 gram af det her regolit eller støv fra den her asteroid. 52:59-53:12 Og det der så er ideen, det er, at det her materiale så vil blive sendt tilbage til jorden, og så vil man fortsætte mod den her komet. Altså lidt ligesom vi ser lige med Osiris Riks, der nu er blevet til Apex. 53:12-53:15 Osiris Apex, ikke? Ja, præcis. 53:15-53:21 Så det der er lidt interessant, det er, at man vil bruge en ny måde til at indsamle den her prøve. 53:21-53:49 Fordi indtil nu har man brugt en metode, der hedder Touch and Go. Det kan man faktisk også se, hvis man kigger på videoer fra NASA fra Osiris Riks. Der har man det her, hvor man langsomt kommer ned, og så støder man ind og samler noget, og så flyver man væk igen. Men her der vil man med et anker ligesom fastgøre sig til den her asteroid og samle noget materiale, og så vil man komme afsted igen. Så det er sådan lidt en anden metode, og det bliver meget interessant, hvad den kan gøre. Så den minder måske lidt mere om Philae-landingen, vi så på 69P. 53:51-53:52 67P. 53:52-53:54 Det kan jeg huske den sidste lige. 53:54-54:17 Så den glæder jeg mig altså til, den her mission næste år. Og det bliver også interessant, hvor meget vi faktisk får lov til at komme behind the scenes, og hvor meget information vi får. Altså fordi det kan jo være et af problemerne, som når vi gerne vil dække kinesisk rumfart også, at rigtig meget af det foregår bare på kinesisk, og det er ikke et sprog, som hverken du eller jeg taler. 54:17-54:19 Særligt godt i hvert fald. 54:19-54:28 Ja, men det er jo også en, det er en superspændende mission, også en af dem, der står højt på min liste. Hvis man så lige skal nævne en tredje bare, så kan vi sige, vi gør det i en form for fællesskab, ikke? 54:28-55:01 Så er jeg meget spændt på at se, om det lader sig gøre at opsende det, som hedder Haven One, som er et firma, der hedder Vast, der har lavet, som skal være den første private kommersielle rumstation i omløb om jorden, som ifølge planerne nu skal opsendes i august-september til næste år. Selvfølgelig med en SpaceX Falcon 9-raketter, jeg har lyst til at sige, ikke? Og idéen er altså, at der skal være en besætning på fire astronauter i en måned i Haven One-modulet for at teste og se, om det fungerer. 55:01-55:28 Og hvis det gør det, så er håbet og målet på længere sigt at koble flere moduler til, ligesom man har gjort med ISS, så det altså kan blive en større kommersiel privat rumstation, hvor man allerede i det første modul også kan lave forskning og forsøg i et lille laboratorium, de har det også. Og selvfølgelig jo flere moduler, jo større forskningsfaciliteter også, ikke? Og det synes jeg er lidt spændende at se, om der kommer et reelt privat alternativ til ISS, når den på et eller andet tidspunkt skal sendes ned, ikke? 55:28-55:36 Jo, det er i hvert fald den retning, som tingene peger, ikke? Altså, fordi vi ser, at jeg tror lige nu er planen været 2031, hvis der stopper samarbejdet omkring ISS. 55:36-55:51 Og der skal vi jo have noget andet i stand, hvis ikke man skal stoppe den type forskning, der kan foregå i vægtløs tilstand. Så ja, det bliver rigtig spændende at se, om 2025 bliver året, hvor vi får den første kommersielle rumstation også. 55:51-56:08 Jeg tror, Tina, at 2025 bliver endnu et spændende rumår, og jeg tror, vi kommer til at have masser af stof til, når vi i december næste år laver endnu en Året, der gik episode om rumåret. Vi kan i hvert fald sige, at 2025 kommer der mere rumsnak, end der nogensinde har været før. 56:08-56:10 Hvis alt går ved. 56:10-56:30 Og med det er rumsnak landet for denne sæson. Hvis du vil vide mere om de ting, vi har talt om her i Året, der gik episoden, så husk at tjekke vores show notes, som altid. Vi linker til en masse information om alt det, vi har talt om i alle de forskellige kategorier. 56:30-56:42 Og så holder rumsnak, som sagt, en, synes vi i hvert fald selv, velfortjent juleferie, men vi vender naturligvis tilbage igen i 2025, og det bliver sådan henomkring de første uger af februar. 56:42-56:57 Ja, så hold øje og øre med podcast feedet, og så dukker vi lige pludselig op igen. Og jeg kan tease lidt og sige, at vi allerede er gået i gang med at vælge emner og lave interviews til forrige sæson, og det ser igen ud til, at der er masser af spændende ting på vej. 56:57-57:02 Hvis man i mellemtiden gerne vil vide mere om rumsnak og rumnyt, så kan man finde os på Facebook, Instagram og LinkedIn. 57:02-57:14 Og man kan også læse mere om os på vores egen hjemmeside, rumsnak.dk og man kan altså også skrive en mail til os på infosnablag rumsnak.dk, hvis man har idéer eller ønsker til nye episoder i den næste sæson. 57:14-57:26 Ja, skriv endelig ind. Og husk også, at hvis du synes, det har været spændende at lytte til rumsnak, så er du meget velkommen til at dele med familie, venner, kolleger og andre nysgerrige derude. Rumsnak er støttet af Novo Nordisk Fonden og bliver produceret på et lab. 57:26-57:34 Jeg hedder Tina Ibsen. Og jeg hedder Anders Høgh Nissen. Tak for denne gang, og tak for at have lyttet med på endnu en sæson af rumsnak. 57:34-57:43 Vi glæder os til at rumsnakke til jer igen i sæson 12. God rumhjul og godt rumnytår. 57:43-57:44 Det var svært at sige. 57:44-57:45 Det var det. 57:45-57:47 Tak. 57:47-57:49 Tak. 57:49-57:49 Tak. 57:49-58:23 Tak.